Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvemedaljon med bagte grøntsager og hvidløgsyoghurt

1 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 squash
  • 1 bakke cherrytomater
  • 1 pose græskarkerner
  • ½-1 bundt bredbladet persille
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 kalvemedaljon

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl al grønt.

Bagte grøntsager
  1. Skær auberginen i 2 cm tykke skiver. Skær squashen i 3 lige store stykker, og halvér hvert stykke.

  1. Bred grøntsagerne ud på en bageplade med bagepapir, og pensl dem let med olie. Bag grøntsagerne i ovnen i 15 min.

  1. Tag pladen ud af ovnen, og vend grøntsagerne, så de kan få farve på begge sider. Læg hele cherrytomater på bagepladen ved siden af grøntsagerne, dryp tomaterne med lidt olie, og bag hele herligheden i yderligere 10 min.

  1. Kom græskarkernerne i et lille ovnfast fad, og rist dem i ovnen i ca. 7 min. Pluk persillen, og hak den groft.

  1. Anret bagt aubergine og squash i et fad, krydr med salt og peber, og dryp med lidt eddike. Drys med persille og græskarkerner.

Hvidløgsyoghurt
  1. Pil hvidløget, og pres det. Rør yoghurten med hvidløget, og bred yoghurten ud på midten af en stor tallerken. Læg de bagte tomater ovenpå, og krydr med salt og peber.

Kalvemedaljon
  1. Varm en grillpande (eller en grill eller almindelig stegepande) godt op, og pensl kalvemedaljonen med lidt olie. Steg medaljonen ca. 2 min. på hver side ved høj varme, eller til den er gylden og rosastegt. Krydr med salt og peber.

Servering

Nyd kalvemedaljon med bagte grøntsager og hvidløgsyoghurt med tomater.

-