Kalvemedaljon og nye kartofler med misomayo, salat og stegte gulerødder
Ingredienser
- Resten af de nye danske kartofler
- 1 skalotteløg
- 1 rød hjertesalat
- Alle gulerødderne
- Resten af persillen
- 1 kalvemedaljon
- ½ pose misomayo
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Sæt vand over til kartofler og gulerødder, og skyl alt grønt.
Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.
Pil skalotteløg, og hak det fint. Bryd salaten groft, og bland den med løg [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] i en salatskål. Dryp med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] og lidt eddike, og krydr med salt og peber. Vend godt rundt – men vent til lige inden servering.
Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i kvarte på langs. Pluk persille, og hak den groft.
Kom gulerødderne i en sautérgryde, hæld lidt kogende vand ved, og damp dem under låg i ca. 3 min. Vend resten af skalotteløgene med gulerødderne, og damp endnu 2 min. uden låg, til det meste af vandet er dampet væk. Er der lidt vand tilbage i gryden, kan du servere det sammen med gulerødderne.
Vend gulerødderne med persille, og krydr med salt og peber.
Varm en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg kødet ca. 2 min. på hver side, til det er smukt brunt udenpå og rødt/rosa indeni. Krydr med salt og peber, og lad kødet trække 2 min. på skærebrættet.
Anret kartofler på en tallerken, klip et lille hul i hjørnet af posen med misomayo, og tegn streger af mayoen over kartoflerne. Skær kødet i tynde skiver, og anret ved siden af kartoflerne. Spis med salat og dampede gulerødder og løg til.