Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvemedaljoner og nye kartofler med misomayo, salat og stegte gulerødder

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 skalotteløg
  • 2 røde hjertesalater
  • Alle gulerødderne
  • Resten af persillen
  • 1 pakke kalvemedaljoner
  • 2 poser misomayo

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler og gulerødder, og skyl alt grønt.

Kartofler
  1. Halvér evt. de største kartofler, så alle har nogenlunde samme størrelse. Kog kartofler møre under låg i saltet, kogende vand i 8-10 min. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i kogevandet i ca. 5 min. Hæld vandet fra.

Salat
  1. Pil skalotteløg, og hak det fint. Bryd salaten groft, og bland den med løg [1/2p: 1-2 tsk. | 3/4p: 1 spsk.] i en salatskål. Dryp med olie [1/2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] og lidt eddike, og krydr med salt og peber. Vend godt rundt – men vent til lige inden servering.

Dampede gulerødder og skalotteløg
  1. Skræl eller skrub gulerødder, og skær dem i kvarte på langs. Pluk persille, og hak den groft.

  1. Kom gulerødderne i en sautérgryde, hæld lidt kogende vand ved, og damp dem under låg i ca. 3 min. Vend resten af skalotteløgene med gulerødderne, og damp endnu 2 min. uden låg, til det meste af vandet er dampet væk. Er der lidt vand tilbage i gryden, kan du servere det sammen med gulerødderne.

  1. Vend gulerødderne med persille, og krydr med salt og peber.

Kalvemedaljoner
  1. Varm en pande op med olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.], og steg kødet ca. 2 min. på hver side, til det er smukt brunt udenpå og rødt/rosa indeni. Krydr med salt og peber, og lad kødet trække 2 min. på skærebrættet.

Servering

Anret kartofler på tallerkener, klip et lille hul i hjørnet af posen med misomayo, og tegn streger af mayoen over kartoflerne. Skær kødet i tynde skiver, og anret ved siden af kartoflerne. Servér med salat og dampede gulerødder og løg til.

-