Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kalvemedaljon og lune linser med rødbeder, syltede rødløg og dilddressing

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne linser
  • 1 rødløg
  • Alle rødbederne
  • 1 bundt dild
  • ½ bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 kalvemedaljon

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • Honning
Inden du går igang

Sæt vand over til linser og rødbeder, og skyl alt grønt.

Linser
  1. Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-16 min. Hæld vandet fra, og tag ¾ af de kogte linser fra til dagens måltid. Gem resten til et andet valgfrit måltid.

Lynsyltede rødløg og rødbeder
  1. Pil og skær rødløg i tynde både. Kog ½ dl eddike, ½ spsk. honning og lidt salt og peber op i en lille gryde, tilsæt rødløg, og lad dem simre i 1 min. Hæld rødløg og lage i en skål, og lad dem trække i ca. 20 min.

  1. Skræl og skær rødbeder i tern a 1-2 cm. Kom dem i gryden fra løgene, dæk akkurat med kogende vand, og tilsæt lidt salt. Kog dem møre under låg i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Dilddressing
  1. Pluk og hak dild fint. Rør den sammen med yoghurt i en skål, og smag evt. til med salt og peber.

Lune linser
  1. Hæld det meste af lagen fra de syltede rødløg – der må gerne hænge lidt lage ved. Vend rødbeder sammen med linser og 1 tsk. olivenolie, og smag til med salt og peber. Anret i en skål, og top med syltede rødløg.

Kalvemedaljon
  1. Varm en pande op med 1 tsk. olie, og steg kødet i ca. 2 min. på hver side, til de er smukt brunt udenpå og rødt/rosa indeni. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret kalvemedaljon med lune linser og dilddressing.

-