Kalvemedaljon og stegt pastinak med kold persillesauce, kartofler og dampet kål
Ingredienser
- Alle kartoflerne
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- ½ spidskål
- Alle pastinakkerne
- 1 kalvemedaljon
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre under låg i saltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og lad kartoflerne køle lidt af på en tallerken. Tør gryden af, og gem den til spidskål.
Pluk persille, og hak den fint. Rør persille i yoghurten, og smag grundigt til med salt og peber.
Skær kartoflerne i skiver, og læg dem taglagt på en tallerken eller i et fad, som passer i størrelsen. Dryp persillecremen over kartoflerne.
Skær spidskål i strimler a 2 cm. Kom dem i gryden fra kartoflerne, hæld vand ved, så det står ca. 1 cm i bunden af gryden, og drys med lidt salt. Kog kålen op, og lad den dampe med låget let på skrå i 4-5 min. Længere tid, hvis du kan lide kålen smør-mør. Kortere tid, hvis du foretrækker den sprød-mør. Hæld vandet fra.
Skræl pastinakker, og skær dem i bjælker a ca. 1 cm tykkelse og i deres fulde længde.
Varm en pande op, tilsæt 2 tsk. olie, og steg pastinak ved middel varme i 7-8 min., til de er gyldenbrune på alle sider og møre.
Efter 3 min.: Læg kødet på panden ved siden af pastinakken, og steg den 2-3 min. på hver side. Krydr pastinak og kød med salt og peber.
Anret kalvemedaljon og stegt pastinak med dampet kål og lun kartoffelsalat med persillecreme.