Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Kalvesteaks med bearnaisecreme, bøftomater og grønne bønner

2 personer

Ingredienser

  • ½ rødløg
  • 1 bundt fransk estragon
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 batavia-salat
  • 1 bundt grønne bønner
  • 1 fed hvidløg
  • Alle rebellion-tomaterne
  • 1 pakke kalvesteaks

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vineddike)
Inden du går igang

Skyl grøntsager og estragon.

Bearnaisecreme
  1. Pil løget, og hak det meget fint. Kom det i en lille gryde med 3 spsk. eddike. Kog forsigtigt, til al eddiken er kogt væk. Kom løgene i en lille skål, og lad dem køle af.

  1. Pluk estragonen let, og hak den fint. Rør estragon, løg og creme fraiche sammen, og smag til med salt, peber og evt. lidt mere eddike.

Salat
  1. Bryd salaten i hele blade, og kom dem i en skål. Dryp med 1 spsk. olie og 1 spsk. eddike, krydr med salt og peber, og vend godt rundt.

Grønne bønner med bøftomater
  1. Nip bønnerne, og kog dem i letsaltet vand i 4 min. Lad dem dryppe af. Læg dem på et lille fad.

  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Skær tomaterne i kvarte. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg tomaterne møre uden at være udkogte, ca. 6 min. Drys med hvidløget de sidste 2 min., og krydr med salt og peber. Læg de stegte tomater ovenpå bønnerne.

Kalvesteaks
  1. Tør panden af, og varm den op igen (eller varm en grillpande op), tilsæt 1 spsk. olie, og steg kalvesteaks 1-2 min. på hver side. Lad dem være rosa indeni. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér kalvesteaks med tomater, bønner og salat, og nyd bearnaisecremen til det hele.

Idékassen
-