Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kalvesteaks med kartofler, aioli, dampede majroer og sprød topping

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler
  • Alle majroerne
  • 1 bundt kruspersille
  • 4 stængler bladselleri
  • 1 pakke kalvesteaks
  • 2 breve aioli

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. smør
Køkkentips

I dag skal du dampe majroer. Majroer er en af mine yndlingsgrøntsager, som desværre er ret sjældne at finde. Majroer har som regel en smuk lilla top, og de behøver ikke skrælles – det bedste er at skrubbe dem godt med en grøntsagsbørste.

Som andre roer er majroen i korsblomstfamilien – det er familien med alle kål, sennep, radiser og peberrod. Når man kender beslægtningen, kan man godt genkende dens lidt kraftige smag, som findes i forskellig styrke i alle korsblomstfamiliens grøntsager. Dampet er en af de skønneste måder at tilberede majroer på. Kom dem i en gryde med lidt vand, og kog dem ved høj varme, så vandet damper næsten væk, mens roerne mørner.

Inden du går igang

Skyl alt grønt. Skrub majroerne med en grøntsagsbørste.

Kartofler
  1. Kom kartoflerne i en gryde med saltet, kogende vand, og kog dem under låg, til de er møre, 12-14 min. Hæld vandet fra.

Dampede majroer
  1. Skær majroerne i kvarte. Pluk persillen, og hak den fint. Skær bladsellerierne i små tern.

  1. Kom majroer i en gryde med 1 dl vand, og kog dem uden låg ca. 4 min. Vandet skal gerne være kogt næsten væk og roerne møre med lidt bid. Krydr med salt og peber, anret majroerne i en dyb tallerken, og top med bladselleri og persille.

Kalvesteaks
  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg kalvesteakene 1-2 min. på hver side, til de er smukt brune udenpå og røde/rosa indeni. Krydr med salt og peber.

Servering

Anret kartoflerne på tallerkener. Klip et lille hul i hjørnet af poserne med aioli, og tegn streger oven på kartoflerne. Servér med kalvesteaks og dampede majroer med sprød topping.

-