Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Kalvesteaks med nye kartofler, sprød salat og kærnemælksdressing

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • ½-1 fed hvidløg
  • 1 bæger kærnemælk
  • 1 hjertesalat
  • 1 agurk
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 citron
  • 1 pakke kalvesteaks

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. mayonnaise
Inden du går igang

Tag kødet ud af køleskabet, og sæt vand over til kartofler. Skyl al frugt og grønt.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand i 12-14 min. Afdryp.

Sprød salat og kærnemælksdressing
  1. Pil hvidløget, og riv det fint. Rør kærnemælken med lidt hvidløg, salt, peber og evt. ½ tsk. mayonnaise, hvis du har.

  1. Snit salaten groft. Skær agurken i tynde skiver, og skær peberfrugten i små tern.

  1. Anret salat med agurk og peberfrugt på et stort fad, og krydr med salt og peber. Dryp med kærnemælksdressing lige inden servering.

Citron og kalvesteaks
  1. Halvér citronen. Varm en pande op, og steg citronen på skærefladen i 2-3 min., eller til den bliver gylden. Tag den af panden, og tør panden af.

  1. Varm olie op på panden, og steg kødet ved høj varme i ca. 1 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

Servering

Servér kalvesteaks med nye kartofler og sprød salat med kærnemælksdressing. Dryp med lun citronsaft.

Idékassen
-