Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

OBS! Grundet Tour de France er det ikke muligt at få levering fredag den 1/7, for postnumrene 0-2500. 

Kalvesteaks med pasta, tomatsauce og snackgrønt

2 personer

Ingredienser

  • 1 palermo-peberfrugt
  • 1 mini-agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
  • 1 pose semi di melone-pasta
  • 1 pakke kalvesteaks
  • 1 bakke cherrytomater på gren
  • ½ lime
  • 1 rød chili

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Evt. eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl al frugt og grønt.

Snackgrønt
  1. Skær halvdelen af peberfrugten samt agurken i stave, og kom dem på et fad til snackgrønt.

Tomatsauce og pasta
  1. Pil hvidløget, og skær det i tynde skiver. Skær resten af peberfrugten i mindre tern.

  1. Varm lidt olie op på en pande, og steg hvidløg og peberfrugttern i 2-3 min. Tilsæt skåret grønt fra bægeret samt ½-1 dl vand, og kog det i 10 min. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

  1. Kog imens pastaen al dente i saltet vand i 4-5 min.

  1. Afdryp pastaen, og vend den med tomatsaucen.

Kalvesteaks og topping
  1. Varm en pande eller grillpande op. Vend kødet med lidt olivenolie, og steg det i ca. 2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

  1. Lad kødet trække lidt, og skær det herefter i skiver.

  1. Halvér tomaterne, og vend dem med lidt olivenolie, limesaft, salt og peber i en skål. Snit chilien fint, og kom den i en skål.

Servering

Anret pasta i tomatsauce i dybe tallerkener, og top med skiver af kalvesteak, tomater og chili til dem, som har lyst. Spis snackgrønt til.

Idékassen
-