Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kamfilet i tomat og salvie med pasta og sprød salat med tomat og mozzarella

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose pasta penne
  • 1 pakke schnitzel af kamfilet
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bundt salvie
  • 1 citron
  • ½-1 dåse tomatpuré
  • 1 hjertesalat
  • ½ agurk
  • 1 tomat
  • 1 pakke mozzarella

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Evt. hvidvin
Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl grøntsagerne, citronen og salvien.

Pasta
  1. Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 min. Afdryp, men gem 1 dl af kogevandet til saucen.

Kamfilet i tomat og salvie
  1. Varm en stor pande op, tilsæt lidt olie og en klat smør, og steg kødet ved høj varme i ca. 2 min. på hver side, til det er gennemstegt og flot gyldent. Krydr med salt og peber, og tag det af panden.

  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Pluk 10-15 blade af salvien. Riv citronskallen fint, og halvér resten af citronen.

  1. Varm panden op igen, tilsæt evt. lidt ny olie, og steg hvidløg og salvie i 1 minuts tid, uden at det tager for meget farve.

  1. Tilsæt tomatpuré, 1 dl pastakogevand og evt. en sjat hvidvin, hvis du har, og kog tomatsaucen op. Lad den simre i 4-6 min., og smag til sidst til med salt, peber og lidt revet citronskal.

  1. Vend kødet med tomatsaucen på panden lige inden spisetid.

Sprød salat
  1. Snit salaten groft, og kom den på et fad. Flæk agurken, og skær den i skiver. Skær tomaten i tern. Top salaten med agurk og tomat, og bryd mozzarellaen henover. Dryp med citronsaft og olivenolie, og krydr med salt og peber.

Servering

Anret pastaen i dybe tallerkener, og top med kamfilet i tomatsauce. Nyd salaten til.

Idékassen