Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Koteletter med stegte rødløg, ris-galetter og brøndkarse

Koteletter med stegte rødløg, ris-galetter og brøndkarse

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 portion kogte ris (fra i går)
  • 2 squash (groft revet)
  • Alle persillerødderne (skuret eller skrællet og revet groft)
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • pose gulerødder (i skiver på skrå)
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pakke nakkekoteletter
  • 1 pose brøndkarse

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • hvedemel
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Det går hurtigst, hvis du tager to pander i brug – så kan du stege ris-galetter på den ene, og koteletter og grønt på den anden, og herved spare lidt køkkentid. Men ellers kan du også bruge den samme pande til det hele.


Fordeling i Sense-spisekassen

Håndfuld 1 + 2: Squash, persillerødder, gulerødder, rødløg, brøndkarse

Håndfuld 3: Nakkekoteletter

Håndfuld 4: Kogte brune ris, hvedemel

Fedt: Olivenolie

Smagsgivere: Bombay-krydderi, hvidløg, salt, peber, eddike

1. Skyl og klargør grøntsagerne som beskrevet i ingredienslisten. 

2. Bland de kogte ris med 4 spsk. mel. Vend rundt, og tilsæt revet squash, persillerødder, lidt salt, 3 spsk. olivenolie og ½ brev bombay-krydderi. Rør det hele godt sammen.

3. Opvarm en stor pande, og kom 2-3 spsk. olivenolie på. Form små ris-galetter på størrelse med en spiseske, og steg dem i 4-5 min. på hver side, til de er gyldne og færdigstegte. Kom ris-galetterne på et fad.

4. Opvarm endnu en pande, tilsæt 2 spsk. olivenolie, og steg gulerødder, rødløg og hvidløg i 3-4 min., og krydr med bombay-krydderi. Smag til med salt, peber og et par dråber eddike. Kom det på en tallerken, og tør panden af.

5. Opvarm panden igen, tilsæt 2 spsk. olivenolie, og steg koteletterne i 2-3 min. på hver side ved høj varme. Krydr med salt og peber.

6. Top ris-galetterne med brøndkarse inden servering.

Servering
Server koteletter med stegte rødløg og gulerødder, og spis ris-galetter med brøndkarse til.

-