Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Karry-quinoadeller med kartofler og salat af grøn peber og agurk

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser chiafrø
  • 1 bundt kruspersille
  • 1 squash
  • 1 portion kogt quinoa
  • 2 breve madraskarry
  • Alle de nye kartofler
  • 2 snackagurker
  • 2 grønne palermo-peberfrugter
  • 1 citron

Tjek at du selv har

  • Olie til stegning
  • Salt
  • Peber
  • Mel (fx hvedemel)
  • Olivenolie
Husk - til i morgen

Kom de sorte bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 4.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl grøntsager og persille.

Quinoa-dellefars
  1. Sæt chiafrøene i blød i 1 dl vand.

  1. Pluk persillen. Hak stilkene fint og bladene groft. Riv squashen på den grove side af rivejernet.

  1. Kom kogt quinoa, revet squash, persillestilke, karry og udblødte chiafrø i en skål. Tilsæt 1 dl mel, 2-3 spsk. olivenolie, 1½-2 tsk. salt og peber efter smag.

  1. Bland farsen godt sammen, og tilsæt evt. mere mel, hvis det virker for vådt. Lad farsen hvile i min. 10 min, mens resten klargøres.

Kartofler og salat
  1. Kog kartoflerne i saltet vand i 10-12 min. Dræn vandet fra, og vend dem med lidt olie, salt og de hakkede persilleblade.

  1. Skær agurker og peberfrugter i tern. Kom dem i en skål, og marinér med 4-5 spsk. olivenolie, citronsaft og lidt salt og peber.

  1. Varm en pande op, og tilsæt gavmildt med olie. Form deller af farsen, og steg dem gyldne og gennemvarme, 6-8 min. i alt.

Servering

Anret quinoadeller og kartofler på tallerkener, og nyd salat af agurk og peberfrugt til.

-