Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Karrygryde med ærteprotein, brune ris og agurketopping med mynte

Karrygryde med ærteprotein, brune ris og agurketopping med mynte

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 2-4 cm ingefær
  • Alle gulerødderne
  • 1 løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 brev madraskarry
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 pakke chunks af ærteprotein
  • ½ agurk
  • ½ bundt mynte

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike

Sådan gør du

Inden du går i gang: Sæt vand over til ris og karrygryde. Find alle ingredienserne frem, og skyl grøntsagerne og mynten.

Ris og karrygryde
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 5 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i 5 min.

2. Riv ½-1 spsk. ingefær fint. Flæk gulerødderne på langs, og skær dem i tynde skiver. Pil løg og hvidløg, og hak begge dele fint. 

3. Varm en gryde op, tilsæt olie, og sautér løg, hvidløg, ingefær og karry ved middel varme i 3-4 min., uden at det tager farve. 

4. Kom gulerødder, kokosmælk, 1 tsk. salt og 1-2 dl kogende vand i gryden med løg, og lad det simre.

Ærteprotein og agurketopping med mynte
5. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg chunks af ærteprotein gyldne og gennemvarme, 3-4 min. i alt. 

6. Pluk mynten, og snit den groft. Skær agurken i små tern. Kom agurk og mynte i en skål, og vend det med 1-2 spsk olivenolie, lidt salt og peber.

7. Kom de stegte chunks af ærteprotein i karrygryden, og kog det igennem i 1-2 min., mens du smager til med salt og evt. eddike.

Servering
Kom ris og karrygryde i skåle, og top med agurk og mynte. 

-