Kartoffel- og squashpizza med oregano og tomat
Ingredienser
- 4 pizzadeje
- 2 bægre creme fraiche
- 2-3 fed hvidløg
- 1 pose kartofler
- 2 squash
- Halvdelen af de almindelige tomater
- 2 optima-bøftomater
- 1 bundt frisk oregano
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Mel
Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Sæt gerne en plade eller en bagesten i ovnen, så den kan varme op, og skyl grøntsager og oregano.
- Tag pizzadejene ud af køleskabet. Rul pizzadejene tyndt ud på et melstrøet bord, og læg dem på hver sit stykke bagepapir. 
- Smør pizzadejene med creme fraiche, og dryp dem med lidt olivenolie. Pil og pres hvidløget, og drys pizzaerne med det, hvis du har lyst. 
- Skær kartofler og squash i ultratynde skiver, og fordel begge dele på pizzaerne. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alle kartoflerne. 
- Dryp igen med lidt olivenolie, og krydr pizzaerne med salt. 
- Bag pizzaerne i den varme ovn, 12-15 min., til fyldet er bagt, og bundene er sprøde. Bag evt. en ad gangen, og begynd at spise den første, mens de næste bager færdigt. 
- Skær de almindelige tomater og bøftomaterne i mundrette chunks, og vend dem med olivenolie, salt og peber. 
- Pluk oreganoen, og top de varme pizzaer med den. Vend evt. også lidt oregano med tomaterne. 
Servér de varme pizzaer med tomatsalat til.