Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Kartoffelpizza med cherrytomater, forårsløg og søde majskolber

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose gulerødder
  • 1 agurk
  • 1 pose kartofler
  • 1 bakke cherry-blommetomater
  • 1 forårsløg
  • 4 pizzadeje
  • 1 bæger creme fraiche
  • 2 poser revet goudaost
  • 2 majskolber
  • 1 pose græskarkerner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Mel (fx hvedemel)
  • Smør
Køkkentips

Når du skal bage pizza i ovnen, skal ovnen være brandvarm for at opnå det bedste resultat. Du kan sagtens bage pizzaen på mere end 220 °C, men så skal du blot undlade at bruge bagepapir, da det ikke kan tåle højere temperaturer.

Hvis du har en bagesten, kan du også bruge den til at bage pizzaen på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste pizzaen over på stenen.

Inden du går igang

Tag pizzadejene ud af køleskabet. Sæt vand over til kartofler og majs, og tænd ovnen på 220 °C. Skyl alt grønt, og skræl gulerødderne.

Snackgrønt
  1. Skær gulerødderne og agurken i stave, og kom begge dele på et fad til snackgrønt.

Kartoffelpizza
  1. Skær kartoflerne i ½ cm tykke skiver, og kog dem i saltet vand i 4 min. Hæld vandet fra, og vend kartoflerne med olivenolie.

  1. Halvér tomaterne, og snit forårsløget i tynde skiver på skrå.

  1. Rul pizzadejene tyndt ud på et meldrysset bord, og kom dem på bageplader med bagepapir. Smør bundene med creme fraiche, og fordel kartofler og tomater ovenpå. Dryp med olivenolie, krydr med salt, og top med revet ost.

  1. Bag pizzaerne to ad gangen i ovnen i 8-10 min., til fyldet er bagt, og bundene er sprøde (se køkkentip). Begynd evt. at spise de første, mens de sidste bager færdig.

Majs
  1. Træk imens yderbladene af majskolberne, og del hver majs i 2-3 stykker.

  1. Kog majsene i saltet vand i 3-4 min. Hæld vandet fra, og kom dem i en skål.

Servering

Servér kartoffelpizzaer toppet med forårsløg og græskarkerner. Spis snackgrønt og søde majskolber med smør og salt til.

Idékassen
-