Rodfrugter bagt med rosmarin, stegte æg og salat med æble og kapers
Ingredienser
- Alle kartoflerne
- Alle rødbederne
- 1 bæger selleritern med rosmarin
- ½ romaine-salat
- ½ æble
- ½ rødløg
- 1 spsk. kapers i havsalt
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 tsk. dijonsennep
- 1 bakke æg
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx æbleeddike)
- Honning
Tænd ovnen på 200 °C, og skyl grøntsagerne, æblet og persillen.
Skræl kartoflerne og rødbederne, og skær dem i tern a ca. 1 cm. Tag rosmarinkvisten op af bægeret med skåret selleri, træk bladene af kvisten, og hak dem groft.
Kom kartofler, rødbeder, selleri og rosmarin i et ovnfast fad, og vend med ½ spsk. olivenolie. Bag det i ovnen i ca. 20 min., til det hele er mørt. Vend rundt undevejs.
Rib grønkålen fra stokken, og hak bladene mellemfint. Kom grønkålen i en skål, drys med ¼ tsk. salt, og kram den, til den falder let sammen.
Snit salaten groft, og skær æblet i små tern. Pil rødløget, og hak det fint. Skyl 1 spsk. kapers fri for salt, og lad dem dryppe let af. Pluk persillen, og kom den i en lille skål.
Rør 1 tsk. sennep, ½ tsk. honning og ½ spsk. eddike sammen i en skål. Vend salat, løg, kapers og æble i dressingen, og krydr med salt og peber.
Varm en (slip let-)pande op, tilsæt ½ tsk. olie, og steg æggene i 3-4 min., til hviden har sat sig, og blommen er lun.
Anret ovnbagte kartofler og rodfrugter, stegte æg og salat med æble og kapers på en tallerken, og drys med persille.