Kartoffel-rødbederösti med græskarkerner, salat og agurk i yoghurt
Ingredienser
- Alle rødbederne
- 2 bagekartofler
- 1 rødløg
- 1 pose græskarkerner
- 1 fed hvidløg
- 1 mini-agurk
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 hjertesalat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æbleeddike)
Skyl frugt og grønt, og skrub kartofler grundigt med en grøntsagsbørste.
Skræl rødbeder, og riv dem samt kartofler groft. Bland revet rødbede og kartoffel med peber og lidt salt i en skål. Hak rødløg fint.
Rist græskarkernerne på en stor tør pande i ca. 3 min., til de dufter og krakkelerer let i skallen. Tag dem fra panden.
Varm panden op igen med lidt olie, og steg løgene 3 min. Bland dem med rødbede-kartoffelmassen i skålen.
Varm atter panden op, tilsæt lidt olie, og form kartoffel-rødbedemassen til små, sammenhængende flade klatter. Skru ned til middellav varme efter 1-2 min., og steg röstier, til de har en pæn sammenhængde stegeflade på den ene side, 8-10 min.
Vend dine röstier forsigtigt med en paletkniv, og steg dem på den anden side ved lav varme, til de er sprøde og gennemtilberedte, 8-10 min.
Hak hvidløg fint, og skær agurk i tern. Vend agurk og hvidløg med yoghurt i en skål, og smag til med salt og peber.
Bryd salat i grove stykker, og kom i en salatskål. Dryp med lidt olie og eddike, og krydr med salt og peber. Vend salaten grundigt rundt lige inden servering.
Anret kartoffel-rødbederösti på en tallerken, og top med agurk i yoghurt og græskarkerner. Spis grøn salat til.