Kartoffelfad med korma-karry, kikærter, grøn salat og kinesisk purløg
Ingredienser
- 4 bagekartofler
- 1 romaine-salat
- Resten af tomaterne
- 1 appelsin
- 1 bundt kinesisk purløg
- 1 roséløg
- 2 poser kogte kikærter
- 1 bæger skåret grønt (sød kartoffel med korma)
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
Tænd ovnen på 200 °C. Skyl frugt og grønt, og skrub kartoflerne.
Skær kartoflerne i både.
Kom kartoflerne i et stort ildfast fad, og vend dem med olivenolie, salt og peber. Bag dem i ovnen i 20 min.
Skær imens salaten i tynde både, og skær tomaterne i skiver. Riv appelsinskallen, og halvér resten af appelsinen. Snit purløget fint, og kom det i en skål til servering.
Vend salaten med tomaterne, appelsinskallen og -saften samt salt, peber og 2 spsk. olivenolie.
Pil løget, og skær det i både.
Tag fadet med kartofler ud af ovnen efter de 20 min., og tilsæt løg, kogte kikærter og søde kartofler med korma. Bag det hele videre i ovnen i ca. 20 min., til kartoflerne er gyldne og møre.
Smag kartoffelfadet grundigt til med salt, peber og olivenolie.
Servér kartoffelfadet drysset med kinesisk purløg, og nyd den grønne salat til.