Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kartoffelmos a la brændende kærlighed med bløde løg, tern af gris og rødbeder

2 personer

Ingredienser

  • Alle rødbederne
  • Alle bagekartoflerne
  • 2 babosa-løg
  • 1 æble
  • 1 pakke store tern af svinekam

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx lagereddike)
  • Sukker
  • Smør
  • Evt. mælk
Køkkentips

For at give kødet lidt mere pondus i retten, kan du fx bruge røgsalt, røget paprika eller noget BBQ-krydderi til at give dem en krydret røgsmag, som egner sig rigtig fint til sødmen og fedmen i retten.

De bløde løg kan smages til med worchestersauce eller HP-sauce, hvis det er noget, som du har stående.

Sidst, men ikke mindst, kan du få brugt lidt af de gamle julekrydderier i syltelagen. Både kanel, stjerneanis og nelliker gør sig godt til syltede rødbeder. Brug dog ikke mere end 1 kanelstang, 1 stjerneanis og/eller 3-4 nelliker.

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl æblet.

Syltede rødbeder
  1. Skræl rødbederne, og skær en håndfuld i små tern. Riv resten af rødbederne groft, og kom det i en skål.

  1. Kog 1 dl eddike, ½ dl sukker og lidt salt op i en kasserolle, rilsæt rødbedetern, og kog dem med i 3-4 min. Tag kasserollen af varmen, og lad rødbederne trække i lagen til spisetid.

Kartofler og bløde løg
  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i grove stykker. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, usaltet vand, og kog dem helt møre, 15-20 min.

  1. Pil imens løgene, og skær dem i smalle både.

  1. Varm lidt olie og gerne en klat smør op på en pande, og steg løgene ved middel varme i 10-12 min., til de er helt bløde. Tilsæt ½ tsk. sukker og ¼ tsk. salt, og steg videre i 5-6 min., til løgene er karamelliserede. Kom løgene i en skål, og tør panden af.

Rødbedesalat, stegt gris og kartoffelmos
  1. Skær imens æblet i tern, og vend det med de revne rødbeder. Marinér med 1 spsk. olie og ½ spsk. eddike, og krydr med lidt salt og peber.

  1. Varm panden fra løgene op igen, tilsæt ny olie, og steg kødet i 5-6 min. til det er gyldent og gennemtilberedt på alle sider. Krydr med salt og peber.

  1. Dræn vandet fra kartoflerne, og mos dem med en klat smør og evt. en sjat mælk. Smag kartoffelmosen til med salt og peber.

Servering

Anret kartoffelmos i skåle, og top med bløde løg, stegt gris og afdryppet, syltet rødbede. Spis rødbedesalat med æble til.

-