Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Kartoffelpandekager med hvidløgsyoghurt, majskolbe og grønkålssalat med mandler

2 personer

Ingredienser

  • Alle bagekartoflerne
  • 4-5 stilke timian
  • 1 bakke æg
  • 1 pose mandler
  • 1 bundt grønkål
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 majskolbe

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
  • Hvedemel
Inden du går igang

Sæt lidt vand over til majs, og skyl alt grønt.

Kartoffelpandekager
  1. Skræl og riv kartofler fint ned i en rummelig skål. Tryk væsken fra kartofler let ud med hænderne. Træk blade af timian, og hak dem let.

  1. Vend kartofler med timian, æg og 6 spsk. mel. Krydr med peber og lidt salt, og rør dejen grundigt sammen.

  1. Hak mandler, og rist dem på en stor, tør pande i 3-4 min., til de er gyldenbrune og dufter. Læg dem til side til grønkålssalat.

  1. Varm lidt olie op på panden. Form 2-4 pandekager a ca. ½ cm højde med en spiseske, så de fylder hele panden uden at røre hinanden – de behøver ikke at være runde. Glat overfladen ud med skeen. Du kan evt. bruge to pander.

  1. Steg pandekager ved middelhøj varme i 4-5 min. på hver side. Vend dem, når de er gyldenbrune, og dryp evt. med lidt ekstra olie undervejs.

Grønkålssalat og hvidløgsyoghurt
  1. Rib og hak grønkål mellemfint. Kom i en skål, drys med en knivspids salt, og knug den let med hænderne i 1-2 min., til den falder let sammen.

  1. Dryp grønkål med lidt olivenolie og eddike, og smag til med peber og evt. mere salt. Drys med ristede mandler.

  1. Pil og hak hvidløg fint. Rør hvidløget med yoghurten i en skål, og smag til med peber og lidt salt.

Majskolbe
  1. Træk yderblade af majs, og del majs på midten. Kom majs i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem i 4-5 min. Hæld vandet fra.

Servering

Anret kartoffelpandekager toppet med grønkålssalat og hvidløgsyoghurt. Spis majskolbe til.

-