Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kartoffelpizza med timian, rødløg og frisk mozzarella

Kartoffelpizza med timian, rødløg og frisk mozzarella

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 3 pizzadeje
  • 2 mozzarellaer
  • 2-3 fed hvidløg (presset)
  • Alle kartoflerne (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 1 rødløg (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • ½ bundt timian (plukket)
  • 1 romainesalat (plukket groft)
  • Alle gulerødderne (i stave)
  • ½ citron

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • mel
  • sennep

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du har en bagesten, vil det være rigtig godt at bruge den til at bage pizzaerne på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

HUSK
Til i morgen: Kom kikærterne i en skål. Dæk med rigeligt vand, og lad dem stå på køl til dag 2.

Pak desuden alle rødbederne ind i et stykke bagepapir, og læg dem i et ovnfast fad. Bag dem møre i ovnen ved 230-250 °C, 20-40 min. alt efter størrelse. Køl dem derefter ned, og opbevar dem på køl i en lufttæt beholder til dag 2.

1. Tag pizzadejene og mozzarellaerne ud af køleskabet, og tænd ovnen på 250 °C.

2. Pil hvidløgsfeddene, pres dem ned i en skål, og rør dem med ½-¾ dl olivenolie.

3. Skyl og klargør kartofler, rødløg og timian som angivet i ingredienslisten.

4. Rul hver pizzadej ud på et stykke bagepapir, som er drysset med lidt mel. Fordel kartoffelskiverne på pizzabundene, og top med rødløg og timian.

5. Bryd mozzarellaerne i mindre stykker, og fordel osten på pizzaerne. Dryp med hvidløgsolien, og krydr med salt og peber.

6. Løft forsigtigt pizzaer samt bagepapir over på hver sin bageplade (se køkkennote). Sæt 1-2 plader i ovnen ad gangen, og bag pizzaerne sprøde og gyldne, 8-10 min. Begyndt evt. at spise de første pizzaer, mens den sidste bager.

7. Skyl og klargør imens salaten og gulerødderne som angivet i ingredienslisten. Anret salatblade og gulerodsstave på et fad.

8. Rør en dressing af 5-6 spsk. olivenolie, 4-5 spsk. citronsaft, 1 tsk. sennep og lidt salt.

Servering
Skær de friskbagte pizzaer i trekanter, og servér dem rygende varme. Nyd gulerødder og salatblade til som snackgrønt, og dryp med dressingen efter smag.

-