Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kartoffelrösti og babyrødbeder med peberrod og grønkål

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne flækærter
  • 1 pose rødbeder
  • Alle kartoflerne
  • 1 bundt grønkål
  • ½ mini-agurk
  • 1 rødløg
  • 1 stykke peberrod
  • 1 pose solsikkekerner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Køkkentips

Hvis du har svært ved at få dine rösti til at hænge sammen, kan du evt. tilsætte 1-2 spsk. glutenfri mel, fx kikærtemel. Tricket med rösti er at stege mindre klatter ved lav til middel varme, så grøntsagerne når at blive gennemtilberedte, uden at overfladen bliver for mørk.

Inden du går igang

Sæt vand over til flækærter og rødbeder, og skyl grøntsagerne.

Flækærter og rødbeder
  1. Skyl flækærterne i koldt vand. Kom dem derefter i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem al dente, 25-30 min. Dræn vandet fra.

  1. Kog rødbederne med skræl på i rigeligt vand, til de er møre, 15-20 min.

Rösti
  1. Skræl kartoflerne, og riv dem groft. Kom dem i en si, og knug så meget væske ud af dem som muligt. Krydr dem godt med salt og sort peber.

  1. Varm en pande op, og tilsæt olie. Kom små klatter af kartoffelmassen på panden, og tryk dem flade (se køkkentip). Steg röstierne i 5-6 min. på hver side ved lav til middel varme, til de er gyldne og sprøde, og læg dem på et fad.

  1. Hæld vandet fra de kogte rødbeder, og skyl dem under den kolde hane. Smut skindet af dem, og halvér dem evt.

Stegt grønkål
  1. Pluk grønkålen, og snit den groft. Skær agurken i tern. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Skræl peberroden.

  1. Varm panden fra röstierne op igen, tilsæt olie, og steg grønkålen sammen med rødløgene ved høj varme, til begge er sprødmøre, 2-3 min. Tilsæt rødbederne, og vend rundt 1 min. Smag til med salt, sort peber og lidt eddike.

  1. Smag flækærterne til med 1-2 spsk. olivenolie, 2-3 tsk. eddike, lidt salt og sort peber. Anret flækærterne på et fad.

Servering

Top flækærterne med rødbeder, grønkål, rødløg og agurk, og drys med solsikkekerner. Riv peberrod henover, og nyd salaten sammen med de sprøde rösti.

-