Kartoffelsalat med grillet grønt, spicy okse og kærnemælksdressing
Ingredienser
- ½ pose kartofler
- 1 squash
- 2 palermo-peberfrugter
- 2 hjertesalater
- 1 bundt brøndkarse
- 2-3 fed hvidløg
- ½-1 rød chili
- 1 pakke hakket oksekød
- 2 bægre kærnemælk
- 1 brev za'atar
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege grøntsagerne på en almindelig stegepande.
Sæt vand over til kartofler. Skur kartoflerne, og skyl resten af grøntsagerne, chilien og brøndkarsen.
Kog kartoflerne i ca. 12 min. i letsaltet vand. Sluk for varmen, og lad kartoflerne trække færdig i vandet, ca. 5 min.
Skær squash i ½-1 cm skiver og peberfrugt i grove stykker. Skær salaterne i grove både. Pensl squash, peberfrugt og hjertesalat med 1½ tsk. olivenolie, og krydr med salt og peber.
Grill squash og peberfrugt ved god varme på en grillpande (se køkkennote), til de har fine grillstriber og er møre, 4-6 min. i alt. Vend dem undervejs, og kom dem i en rummelig skål.
Grill derefter salaten ved høj varme, til den er let mør, 3-4 min. Anret den på en tallerken.
Pluk brøndkarsen groft. Vend kartofler og brøndkarse med grillet squash og peberfrugt i skålen.
Pil og pres hvidløgene. Snit chilien fint.
Varm 1½ tsk. olie op på en (slip let-)pande. Steg kødet sammen med halvdelen af hvidløget og chili efter smag, til kødet er godt brunet, ca. 5 min. Smag til med salt og peber.
Rør imens kærnemælken med resten af hvidløget, og smag til med salt og peber.
Anret kartoffelsalat på tallerkener, top med spicy oksekød, og drys za'atar hen over. Anret salaten ved siden af, og dryp med kærnemælksdressing.