Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Kartofler i artiskokcreme med stegt gris, frisk hvidløg og ristede shiitake-svampe

1 personer

Ingredienser

  • Alle alouette-kartoflerne
  • ½ agurk
  • ½ citron
  • 1 bakke shiitake-svampe
  • ½ frisk hvidløg med top
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • 1 pakke store tern af svinekam
  • ½-1 brev middelhavskrydderi
  • 1 glas artiskoktapenade

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Så snart du vender artiskok-tapenaden sammen med kartoflerne, vil de suge al væske i tapanaden. For at opnå en cremet konsistens, hvor tapanaden kan ligge rundt om kartoflerne, kan du tilsætte lidt af kartoffel-kogevandet. Kogevandet indeholder også lidt stivelse, som vil bidrage til den cremede konsistens, og det smager dejligt af kartoffel.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.

Kartofler
  1. Skræl kartoflerne, og skær dem i kvarte. Kog dem møre i letsaltet vand, ca. 15 min. Tag ca. 1 dl af kogevandet fra (se køkkentip), og hæld resten af vandet fra.

Agurkesalat
  1. Flæk agurk, og skær den i skiver a 2-3 mm. Vend agurk med lidt olie og citronsaft i en skål. Smag til med salt og peber.

Stegt gris og ristede shiitake-svampe
  1. Skær shiitake-svampe i kvarte. Snit hvidløget fint - det hele kan bruges. Pluk spinaten, og snit stilkene fint (kassér grove stilke).

  1. Varm en pande op, tilsæt lidt olie, og brun kødet på alle sider, ca. 6 min. i alt. Krydr med lidt salt og 2-3 tsk. middelhavs-krydderi. Læg kødet på en tallerken.

  1. Dryp lidt olie på panden, og rist svampene i 3 min. Tilsæt hvidløg og spinat, og steg det hele sammen ved middel varme i 2-3 min.

  1. Vend kødet med grøntsagerne på panden, og varm det hele igennem i 2 min.

Kartofler i artiskok-creme
  1. Vend kartoflerne med artiskoktapenade, og spæd evt. til med lidt af kogevandet. Smag til med peber, lidt citronsaft og evt. salt.

Servering

Anret gris med frisk hvidløg, shiitake-svampe med agurkesalat og

kartofler med arktiskokcreme. 

-