Kartofler med spinat, gedeost og spidskålssalat
Ingredienser
- Alle kartoflerne
- 1 spidskål
- 1 forårsløg
- ½-1 citron
- 1 fed hvidløg
- 1 bundt bladspinat
- ½ rulle gedeost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
Tag gedeosten ud af køleskabet, så den ikke er for kold ved servering. Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt.
Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand, 12-14 min. Afdryp.
Snit spidskål og forårsløg fint. Halvér citronen, og pres den. Kom spidskål og forårsløg i en salatskål, og dryp med citronsaft og ½ tsk. olie. Vend grundigt rundt, og krydr med salt og peber.
Pil hvidløget, og hak det fint. Varm ½ tsk. olie op til middel varme i en gryde, og sautér spinaten i 2-3 min., til den er faldet sammen.
Vend hvidløg i spinaten, og krydr med salt og peber.
Tryk let på kartoflerne med en gaffel, så skindet brister let, og anret dem på en tallerken. Top med spinat, og smuldr gedeosten ovenpå. Nyd med spidskålssalat ved siden af.