Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kartofler med spinat, gedeost og spidskålssalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 spidskål
  • 1 forårsløg
  • 1 citron
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 bundt bladspinat
  • 1 rulle gedeost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Tag gedeosten ud af køleskabet, så den ikke er for kold ved servering. Sæt vand over til kartofler, og skyl frugt og grønt. 

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre under låg i saltet vand, 12-14 min. Afdryp.

Spidskålssalat
  1. Snit spidskål og forårsløg fint. Halvér citronen, og pres den. Kom spidskål og forårsløg i en salatskål, og dryp med citronsaft og 2 tsk. olie. Vend grundigt rundt, og krydr med salt og peber.

Spinat
  1. Pil hvidløget, og hak det fint. Varm 1 tsk. olie op til middel varme i en gryde, og sautér spinaten i 2-3 min., til den er faldet sammen.

  1. Vend hvidløg i spinaten, og krydr med salt og peber.

Servering

Tryk let på kartoflerne med en gaffel, så skindet brister let, og anret dem på tallerkener. Top med spinat, og smuldr gedeosten ovenpå. Dryp 1 tsk. olie over hver portion. Nyd med spidskålssalat ved siden af.

-