Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Kebab af gris med blomkålstabbouleh og agurkeyoghurt

1 personer

Ingredienser

  • 1 fed hvidløg
  • ½ agurk
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • ½-1 blomkål
  • 1 pæretomat
  • ½ rødløg
  • 1 rød chili
  • ½ citron
  • 1 bundt mynte
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til blomkål, og skyl grøntsager, chili og mynte.

Agurkeyoghurt
  1. Pil hvidløget, og riv det fint. Riv agurken groft. Rør hvidløg og agurk sammen med yoghurten i en skål. Smag til med salt og peber.

Blomkålstabbouleh
  1. Skær blomkålen i mindre stykker, og blend den, fx i en minihakker, til den er findelt som ris, men uden at den moser helt ud. Du kan også rive den groft på et råkostjern.

  1. Kom blomkålen i en gryde spilkogende, saltet vand. Hæld vandet fra, så snart det koger op igen. Lad blomkålen dryppe af i en sigte, mens den køler lidt af.

  1. Skær tomaten i små tern. Pil løget, og hak det fint. Hak chilien fint. Riv det gule af citronskallen fint. Pluk mynten, og hak bladene groft.

  1. Bland blomkål, tomater, rødløg, mynte, citronsaft og 1 spsk. olie sammen i en skål. Smag til med lidt citronskal, chili,salt og peber.

Kebab af gris
  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg kødet i 3-4 min. Drys med salt og ½-1 tsk. istanbul-krydderi eller efter smag – den er stærk!

Servering

Anret blomkålstabboulehen på en tallerken, dryp med agurkeyoghurt, og top med det stegte krydrede kød.

Idékassen
-