Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kebab af gris med blomkålstabbouleh og fermenteret salsa

3 personer

Ingredienser

  • 2 blomkål
  • agurk
  • 1 bundt mynte
  • 1 citron
  • 1 bæger fermenteret salsa
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til blomkål, og skyl al frugt og grønt.

Blomkålstabbouleh
  1. Skær blomkålene i mindre stykker, og blend dem, fx i en minihakker, til de er findelt som ris, men uden at de moser helt ud. Du kan også rive dem groft på et råkostjern.

  1. Kom blomkålen i en gryde med spilkogende, saltet vand. Hæld vandet fra, så snart det koger op igen, og lad blomkålen dryppe af i en sigte, mens den køler lidt af.

  1. Skær imens agurken i små tern. Pluk mynten, og hak den groft. Riv citronskallen fint, og halvér resten af citronen.

  1. Bland blomkålsris, agurk, mynte, citronsaft og 2 spsk. olivenolie sammen i en skål, og smag til med lidt citronskal, salt og peber.

Fermenteret salsa
  1. Blend evt. den fermenterede salsa, hvis du kan lide den mere findelt.

Kebab af gris
  1. Varm 1 spsk. olie op på en rummelig pande, og steg kødet i 3-4 min. Drys med salt og 1-2 tsk. istanbul-krydderi (eller efter smag – den er stærk!).

Servering

Anret blomkålstabbouleh på tallerkener, og top med kebab af gris og lidt fermenteret salsa.

-