Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Kebab af gris med blomkålstabbouleh og fermenteret salsa

2 personer

Ingredienser

  • 1 blomkål
  • 1 agurk
  • 1 bundt mynte
  • 1 citron
  • 1 bæger fermenteret salsa
  • 1 pakke strimler af svinekam
  • ½-1 brev istanbul-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk dem med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 3.

Inden du går igang

Sæt vand over til blomkål, og skyl al frugt og grønt.

Blomkålstabbouleh
  1. Skær blomkålen i mindre stykker, og blend den, fx i en minihakker, til den er findelt som ris, men uden at den moser helt ud. Du kan også rive den groft på et råkostjern.

  1. Kom blomkålen i en gryde med spilkogende, saltet vand. Hæld vandet fra, så snart det koger op igen, og lad blomkålen dryppe af i en sigte, mens den køler lidt af.

  1. Skær imens agurken i små tern. Pluk mynten, og hak den groft. Riv citronskallen fint, og halvér resten af citronen.

  1. Bland blomkålsris, agurk, mynte, citronsaft og 2 spsk. olivenolie sammen i en skål, og smag til med lidt citronskal, salt og peber.

Fermenteret salsa
  1. Blend evt. den fermenterede salsa, hvis du kan lide den mere findelt.

Kebab af gris
  1. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg kødet i 3-4 min. Drys med salt og 1-2 tsk. istanbul-krydderi (eller efter smag – den er stærk!).

Servering

Anret blomkålstabbouleh på tallerkener, og top med kebab af gris og lidt fermenteret salsa.

Idékassen
-