Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu
× Føler du dig heldig? Hver uge lægger vi et Tivolikort Sølv i 10 tilfældige måltidskasser.

Khachapuri – georgiske fladbrød med Dueholm æg og ost, serveret med spinat og kartofler

3 personer

Ingredienser

  • 2 pizzadeje
  • 1 pose revet goudaost
  • 1 bakke æg
  • 1 pose kartofler
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 pose babyspinat
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 løg
  • 1 bakke brune champignoner i skiver

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
  • Mel
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.

Khachapuri
  1. Del pizzadej i to stykker, og rul hver del ud til aflange fladbrød på et meldrysset bord. Træk evt. lidt i hver ende af hvert brød, så de får spidse ender.

  1. Læg fladbrød på en bageplade beklædt med bagepapir. Form en ring af revet ost på midten af hvert fladbrød, og slå et æg ud i ringen. Krydr med salt og sort peber.

  1. Bag khachapuri i ovnen, til brødene er gennembagte, og æggehviderne har sat sig, 15-16 min.

Kartofler
  1. Kog kartofler i rigeligt saltet vand, til de er møre, 12-14 min.

  1. Pres eller riv hvidløg fint, og snit evt. spinat groft. Pluk persille, snit den groft, og kom den i en skål til topping.

  1. Hæld vand fra kartoflerne, og tilsæt 1-2 spsk. smør til gryden. Tilsæt hvidløg og spinat, vend rundt 1-2 min., og smag til med salt og sort peber.

Løg og champignon
  1. Hak løg groft. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg løg og champignon sammen 3-4 min. Krydr med salt og sort peber.

Servering

Anret khachapuri, top med stegt champignon og løg, og drys med persille. Spis med kartofler til.

-