Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Kibbeh med quinoa, rødløg-salat med sumak og stegte grøntsager

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 rødløg
  • ½ pose gulerødder
  • ½ spidskål
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rulle kyllingefars med kibbeh
  • 1 brev sumak

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Er din pande ikke stor nok til at rumme alle grøntsagerne på én gang, kan du stege gulerødder og peberfrugt sammen først, og derpå stege spidskål for sig selv.

Inden du går igang

Sæt vand over til quinoa og bønner, og skyl alt grønt.

Quinoa
  1. Kog quinoaen under låg i letsaltet vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 5 dl] i 10 min., og fjern evt. skum undervejs med en ske. Lad quinoaen trække under låg i 5 min., og afdryp evt.

Løgsalat (del 1)
  1. Pil og skær rødløg i tynde skiver. Vend løgskiver med lidt salt i en sigte, og lad dem trække, mens du laver resten.

Stegte grøntsager
  1. Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i skiver a ½ cm. Skær spidskål i strimler a 2 cm. Skær peberfrugt i tern a 2 cm.

  1. Varm en stor pande op med lidt olie, og steg peberfrugt, gulerødder og spiskål (se køkkentip), til de er sprødmøre, 4-6 min. Krydr med salt og peber. 

Kibbeh
  1. Tør panden fra grøntsagerne af, varm den op igen, og dryp lidt olie på panden. Form små frikadeller af kibbeh-farsen, og steg dem 3-4 min. på hver side, til de er gennemstegte.

Løgsalat (del 2)
  1. Skyl løget i sigten, og lad det dryppe godt af. Kom løget i en skål, og vend med lidt olie og lidt eddike. Krydr med peber, og drys generøst med sumak lige inden servering.

Servering

Anret quinoa på tallerkener, og top med stegte grøntsager. Spis med kibbeh og rødløg-salat med sumak.

-