Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kikærtekarry med ris og spinat

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bæger kikærtekarry med selleri
  • 1 løg
  • 1 citron
  • 1 bundt new zealand-spinat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Der er allerede tilsat lidt salt til bægeret med kikærtekarry, så hold igen med salt i tilsmagningen.

Prøv at få så lidt af den bitre hvide hinde med, når du skræller citronen – med en tyndskræller eller en skarp kniv går det nemt.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl ris samt frugt og grønt.

Hvide ris
  1. Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 14 min. Hæld overskydende vand fra.

Kikærtekarry
  1. Kom kikærtekarry og 1-2 dl vand i en gryde, og kog det igennem i 6-8 min.

Spinattopping
  1. Pil og skær løg i tynde både. Skræl halvdelen af citronen med en tyndskræller, og skær de gule skaller i tynde strimler. Halvér citron.

  1. Vend løg og citronskal med citronsaft, og lad det trække 2-3 min.

  1. Pluk og snit imens spinatblade groft. Hak stilke fint. Vend løg og citron med spinatblade, og smag til med lidt olivenolie, lidt salt og evt. lidt mere citronsaft.

Tilsmagning
  1. Tilsæt spinatstilke til kikærtekarry, og lad dem simre med i 1-2 min. Smag til med salt, peber og evt. lidt citronsaft.

Servering

Anret ris med kikærtekarry i skåle, og top med spinat.

-