Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kikærter i jalfrezi-sauce med gurkemeje-ris og blomkål

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • ½-1 stykke gurkemeje
  • 1 pose kogte kikærter
  • 1 bæger jalfrezi-sauce
  • 1 blomkål
  • 1 bundt koriander
  • 1 brev nigellafrø

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Frisk gurkemeje er virkelig skønt til ris! Vær dog forsigtig, da den kraftige gule farve smitter af på både fingre og tøj og kan være svær at få af igen. Du behøver ikke skrælle den – riv blot gurkemejen direkte over gryden eller på en lille tallerken, så dit spækbræt ikke bliver gult. Du kan nærmest ikke undgå at få lidt gule fingerspidser, men så kan du jo blære dig med, at du har spist frisk gurkemeje, hvis nogen skulle spørge.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl risene samt al grønt.

Gurkemeje-ris
  1. Sæt risene over i 4 dl letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

  1. Riv gurkemejen direkte i gryden med ris, og lad det koge med (se køkkentip).

Kikærter i jalfrezi-sauce
  1. Kom kikærterne og jalfrezi-saucen i en gryde, og varm det op ved middel varme i 6-8 min. Rør et par gange undervejs, og smag til med salt.

Blomkål
  1. Del blomkålen i buketter, og hak korianderen groft.

  1. Varm olie op på en pande, og steg blomkålen ved høj varme i 3-4 min., til den har taget farve, men stadig er lidt sprød.

  1. Kom blomkålen i en skål, og vend den med koriander, salt og nigellafrø.

Servering

Fordel gurkemeje-risene i skåle, og top med kikærter i jalfrezi-sauce og blomkål.

-