Kikærter med cremet ricotta, minestra-kål og kaki-salat med granatæble
Ingredienser
- 1 portion udblødte kikærter
- 1 squash
- 2 hvidløgsfed
- 1 grano de oro-løg
- 1 bundt minestrakål
- 1 kakifrugt
- 1 granatæble
- 1 citron
- 1 bæger ricotta
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Hæld vandet fra kikærterne. Sæt vand over til kikærter, og skyl frugt og grønt.
Kom kikærter i en gryde med rigeligt, kogende vand, og kog dem møre, 30-35 min. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 min.
Skær imens squash i tern. Skær hvidløg i tynde skiver. Flæk løg, og skær i tynde halve skiver. Snit minestrakål groft – snit evt. grove ender lidt finere.
Skær kakifrugt i skiver og derefter i trekanter. Rul granatæble hårdt mod bordet for at løsne kernerne. Skær granatæle i både, og pil kernerne ud. Riv citronskal fint i en skål.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg minestrakål ved høj varme 2-3 min.
Tilsæt forsigt 1-2 dl vand, kog op, og lad kålen simre, til vandet er kogt af, og kålen er mør, 5-6 min.
Vend imens kakifrugt og granatæble sammen i en skål, og smag til med lidt citronsaft.
Tilsæt lidt mere olie til panden med minestrakål, og tilsæt hvidløg, løg og squash. Steg 3-4 min., eller til alt er mørt.
Tilsæt ricotta, og vend rundt, til alt er cremet. Smag til med fintrevet citronskal, citronsaft, salt og sort peber.
Anret kikærter, og vend sammen med minestra i ricotta-sauce. Servér kaki-salaten til.