Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
× Bliv medlem og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Kikærter og æg i tomatsauce med chipotle-chili og grøn salat

1 personer

Ingredienser

  • 1 tørret chipotle-chili
  • 1 rød palermo-peberfrugt
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 pose kogte kikærter
  • 1 bæger skåret grønt (tomat/bladselleri/løg)
  • 1 bakke æg
  • 1 surdejsbolle
  • ½ batavia-salat
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

Den tørrede chipotle-chili, som du skal bruge i dag, er en moden jalapeño, som er tørret og røget. Chilien bruges ofte i det mexicanske køkken, men den chili, du får med i denne uges måltidskasse, er dyrket af Manuel Vaquero i Spanien. Chilien er både aromatisk og stærk, så smag evt. på den, og dosér efter smag. Udblødningsvandet kan bidrage med smag til saucen – men husk, det er stærkt.

Inden du går igang

Find en brødrister frem, eller tænd ovnen på 200 °C. Sæt lidt vand over til udblødning af chipotle, og skyl grøntsagerne og persillen.

Kikærter og æg i tomatsauce
  1. Skær stilken fra chipotle-chilien, og hak resten af chilien fint. Kom den i en lille skål, og hæld ½-1 dl kogende vand over. Lad chilien udbløde i vandet i ca. 10 min.

  1. Skær peberfrugten i tern. Pil hvidløget, og hak det fint.

  1. Varm en sautergryde eller en pande op, tilsæt lidt olie, og sautér peberfrugten i 2-3 min. Tilsæt hvidløg, kikærter og skåret grønt fra bægeret, rør rundt, og lad det simre under låg ved lav varme i 5 min.

  1. Kom den udblødte chili i, og spæd til med vand, hvis den virker tyk – gerne chiliudblødningsvandet (se køkkentip). Smag til med salt og peber.

  1. Lav 2 små fordybninger i saucen, og slå et æg ud i hver. Lad æggene simre i saucen under låg i ca. 5 min., til æggehviden har sat sig, og blommen stadig virker lidt blød , når du trykker let på æggene.

Surdejsbolle og grøn salat
  1. Stænk surdejsbollen med vand, og varm den på brødristeren eller i ovnen i 5-6 min.

  1. Bryd salaten i grove stykker eller snit den groft. Rør 1-2 spsk. olivenolie med 1-2 spsk. eddike i en salatskål, og vend salaten i dressingen. Smag til med salt og peber.

  1. Pluk persillen, og hak den groft.

Servering

Anret kikærter og æg i tomatsauce i en dyb tallerken, og drys med persille. Nyd surdejsbolle og grøn salat til ved siden af.

....
Idékassen