Hvis du har bagepulver, kan du tilsætte lidt til pandekagedejen [1p: ¼ tsk. | 2p: ½ tsk. | 3p: ¾ tsk.]. Det giver lidt luftigere pandekager, men uden bliver de også fine.
Sæt vand over til quinoa. Skyl alt grønt og skrub kinaradiserne let med en grønsagsbørste.
Kom væsken fra kimchi i en mellemstor skål. Tilsæt kikærtemel, halvdelen af æggene, vand eller mælk [1p: ¼ dl | 2p: ½ dl | 3p: ¾ dl] og evt. bagepulver (se køkkentip). Pisk dejen sammen.
Hak kimchi let, og rør den i dejen. Krydr med lidt salt og peber, og lad dejen hvile, mens du laver sprød salat.
Kom quinoa i en gryde med kogende, letsaltet vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl]. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Skræl glaskål, og sørg for at skære tilstrækkeligt af den træede ende væk. Halvér glaskålen, og skær den i tynde skiver. Skær kinaradise i tynde skiver. Bland glaskål og radiser mellem hinanden på et fad.
Pres saften af limefrugten ned i en lille skål. Rør limesaften med misopasta, og spæd til med 1-2 tsk. olie og lidt koldt vand [1p: 1-2 spsk. | 2p: 2-3 spsk.], til du har en tynd dressing.
Snit ramsløget.
Varm en pande op med lidt olie, og steg 1 tyk pandekage pr. person ved middellav varme (evt. under låg), ca. 4 min. på hver side. Hold dem lune mellem to tallerkener.
Varm lidt olie op på en anden pande, og steg resten af æggene i ca. 3 min., til æggehviden er stivnet og blommen lun.
Anret kimchipandekager, og top hver pandekage med et stegt æg, ramsløg og sesamfrø. Spis quinoa og sprød salat til.