Kina-nudler med stegt aubergine, sesam og hoisin
Opskrift
Ingredienser
-
1 pakke soja-spaghetti
-
1 brev hoisinsauce
-
1 brev ristet sesam
Tjek at du selv har
-
olie (fx sesam- eller olivenolie)
-
salt
-
eddike (fx hvidvins- eller riseddike)
Sådan gør du
Køkkennote: Palmekål er sådan en skøn vintergrøntsag. Dyb og mørk i farven, og så er den hårdfør, så den kan stå rank og stolt på marken i blæst, sne og frost. I opskriften her er dens rolle at skære igennem de fede smage af stegt aubergine og hoisin, så den skal ikke have for meget varme, men bevare sin let saftige sprødhed.
1. Sæt vand over til nudler, fx i en elkedel.
2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
3. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergineternene, til de er gyldne og møre, 4-5 min.
4. Sæt sojanudlerne over i en gryde spilkogende vand med salt. Sænk varmen, og lad dem trække på kogepunktet i 6-8 min., til de er al dente. Afdryp i en sigte.
5. Kom løget og hvidløget på panden med auberginen, og steg videre i 2-3 min., til løget er klart i farven.
6. Tilsæt gulerødderne til panden, og steg i yderligere 2-3 min., til gulerødderne er sprødmøre.
7. Kom til sidst palmekålen med på panden, vend rundt over varmen, og tag panden af varmen. Smag retten til med hoisinsauce, lidt eddike og evt. en smule salt.
Servering
Anret nudlerne i dybe tallerkener, top med stegte grøntsager i hoisin, og drys med ristet sesam.