Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
OBS: Vi skal informere dig om, at vi pr. 1. august 2021 regulerer priserne på vores måltidskasser, samt udvalgte frugt- og grøntkasser. Prisen stiger i gennemsnit med 3%. Årsagen til prisstigningen er en generel stigning i omkostninger til råvarer, distribution og emballage.

Kødboller i karrysauce med ris, æble-topping og brøndkarse

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • 1 løg
  • 1-2 fed hvidløg
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 2 squash
  • 1 brev madraskarry
  • 1 bæger fløde
  • 2 æbler
  • 1 lime
  • 1 bundt brøndkarse

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
  • Mel
  • Evt. bouillon
Køkkentips

Hvis du hellere vil servere stegt squash som topping, så undlad at komme squash i saucen. Opvarm i stedet en pande, og lynsteg squash i 2-3 min. Drys med lidt karry, og krydr med salt og peber. Servér som topping på retten.

Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl frugt og grønt.

Ris
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 8 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Kødboller
  1. Pil løg og hvidløg. Skær løget i små tern, og hak hvidløg fint.

  1. Rør kødet med halvdelen af løget og halvdelen af hvidløget, og krydr med salt og peber. Form farsen til små kødboller på størrelse med valnødder.

  1. Varm en stor, dyb pande op, tilsæt olie, og steg kødbollerne let gyldne på alle sider, 2-3 min. i alt. Tag kødbollerne af panden, og tør panden af.

Kødboller i karrysauce
  1. Skær squashene i små tern.

  1. Varm en dyb pande eller en gryde godt op, tilsæt olie, og steg resten af løget og hvidløg i 2 min.

  1. Kom 2 spsk. smør og et godt drys madraskarry ved, og steg yderligere 1 min.

  1. Drys 1½-2 spsk. mel over, og lad det stege kort. Tilsæt 2½-3 dl vand eller bouillon, kog op, og tilsæt derefter squash, kødboller og fløde (se køkkentip). Lad retten simre i 7-8 min. under låg, og smag til med salt, peber og evt. mere madraskarry.

Æble-topping og brøndkarse
  1. Skær imens æblerne i mindre tern, og halvér limefrugten. Vend æbletern med lidt limesaft, salt og peber.

  1. Pluk brøndkarsen groft.

Servering

Anret risene i dybe tallerkener, og top med kødboller i karrysauce, æbler og brøndkarse.

Idékassen