Kødboller i tomat med grønne linser og gulerodssalat
Ingredienser
- 1 pose grønne linser
- 1 bundt grønkål
- ½ pose gulerødder
- 2 hvidløgsfed
- 1 løg
- 2 tomater
- 1 squash
- 1 rulle salsiccia-krydret fars
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 35-40 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 3.
Sæt vand over til linser, og skyl linser samt alt grønt.
Kom linser i en gryde med rigeligt, kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-16 min. Dræn vandet fra.
Rib og hak grønkål mellemfint. Kom grønkål i en skål, drys med lidt salt, og knug kålen i 1-2 min., til den mørner lidt.
Skrub eller skræl gulerødder, og skær dem i papirtynde skiver.
Vend gulerødder og grønkål med lidt olie og eddike, og krydr med peber og evt. mere salt.
Pres eller riv hvidløg, og hak løg. Skær tomater i tern. Riv squash groft. Form salsiccia-farsen til små kødboller.
Varm en pande op med lidt olie, og steg kødboller ved middel varme i 4-5 min. Vend kødbollerne undervejs, så de bliver stegt på alle sider. Tag kødbollerne af panden.
Dryp lidt olie på panden, og sautér løg i 2-3 min. Tilsæt squash, tomater og hvidløg, og kog op. Vend kødbollerne med grøntsagerne, og kog det sammen ved middel varme i ca. 5 min. under låg. Spæd til med lidt vand, hvis det ser tørt ud – tomaterne skal koge let ud som en sauce. Krydr med salt og peber.
Anret grønne linser, og top med kødboller i tomat. Spis gulerodssalat til.