Søg
Menu
Fav.
Favoritter
×

Spar 10% og få fri fragt. Bliv medlem af Aarstiderne Plus.

Kødboller i tomatsauce med pasta, mozzarella og rucola

4 personer

Ingredienser

  • 2 bananskalotteløg
  • 2 fed hvidløg
  • 2 røde peberfrugter
  • 1 bundt spinat
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 pose ditalini integrali-pasta
  • 2 pakker mozzarella
  • 1 bundt rucola

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Du kan også lynstege spinaten ved siden af, hvis du ikke ønsker spinat i tomatsaucen.

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl alt grønt.

Grøntsager
  1. Pil og skær skalotteløg i mindre tern. Pil og hak hvidløg fint. Skær 1 peberfrugt i mindre tern, og skær den anden i stave til snack.

  1. Kassér evt. grove stængler på spinaten, og hak spinaten groft.

Kødboller
  1. Form kødet til kødboller. Varm olie op i en stor, dyb pande, og steg kødbollerne let gyldne i 2-3 min. Tag kødbollerne af panden, og tør panden af.

Tomatsauce
  1. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg skalotteløg og hvidløg i 2-3 min., til det er let mørt. Tilsæt tomatsauce, tern af peberfrugt og ½-1 dl vand, og lad tomatsaucen simre i ca. 8 min. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

Pasta og mozzarella
  1. Kom imens pastaen i en gryde med spilkogende, letsaltet vand, og kog den al dente, 4-5 min. Dræn vandet fra.

  1. Del mozzarellaen i mindre stykker.

Kødboller i tomatsauce
  1. Kom kødbollerne i tomatsaucen, skru ned for varmen, og lad dem simre i saucen i 4-5 min. Tilsæt spinaten de sidste 2 min., og vend det godt rundt (se køkkentip).

Servering

Anret pasta i dybe tallerkener, og kom kødboller i tomatsauce henover. Top med frisk mozzarella og rucola, og spis peberfrugt til som snack.

Idékassen
-