Kødboller i tomatsauce med peberfrugt og blandet salat med kerner
Ingredienser
- 1 fed hvidløg
- 1 rød peberfrugt
- 1 pakke hakket grisekød
- 1 pose solsikkekerner
- 1 bæger skåret grønt (tomat/rødløg/squash)
- 150 g sommerhvidkål
- 1 hjertesalat
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Peber
- Eddike (fx vin- eller sherryeddike)
Skyl alt grønt.
Pil og hak hvidløg fint. Skær peberfrugt i tern.
Rør kødet med hvidløg, salt og peber, og form det til 8-10 små kødboller. Varm 1 spsk. olie op på en pande, og steg kødboller i ca. 5 min. i alt, til de er gyldne på alle sider. Læg kødboller på en tallerken, og tør panden af.
Rist solsikkekerner gyldne på panden i 3-4 min. Kom dem på en tallerken, og tør panden af igen.
Varm panden op igen, dryp 1 spsk. olie herpå, og steg peberfrugt i ca. 3 min. Tilsæt skåret grønt fra bægeret, og kog forsigtigt op. Kom kødbollerne tilbage på panden med grønt, og lad det hele simre sammen i 10 min. under låg. Krydr med salt og peber.
Snit kål fint, og bryd eller snit salat groft.
Rør 1 spsk. olie og 1 spsk. eddike sammen i en stor salatskål, og vend kål og salat med dressingen. Krydr med salt og peber, og drys solsikkekerner henover.
Anret kødboller i tomat i en dyb tallerken, og nyd salat ved siden af.