0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kødboller med couscous, palmekål, stegt aubergine og squash

Kødboller med couscous, palmekål, stegt aubergine og squash

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 poser fuldkornscouscous
  • 1 aubergine (i tern)
  • 1 pakke hakket oksekød
  • 2 squash (1 revet, 1 i små tern)
  • 2 fed hvidløg (1 fed presset eller hakket fint, 1 fed i tynde skiver)
  • ½-1 brev za'atar (efter smag)
  • 2 løg (i både)
  • Resten af tomaterne (i små tern)
  • 1 bundt palmekål (ribbet og i strimler)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • smør

Sådan gør du

1. Sæt vand over til couscous og palmekål, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Kom couscoussen i en skål, tilsæt 8 dl kogende vand, salt og 2½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

4. Varm en stor pande med høj kant op, tilsæt lidt olivenolie, og steg aubergineternene i 6-7 min.

5. Rør imens kødet med revet squash, presset eller hakket hvidløg og za'atar efter smag. Form farsen til små kødboller på størrelse med valnødder.

6. Tilsæt squashtern, løgbåde og skiver af hvidløg til panden med aubergine, og steg i fortsat 2-3 min. Krydr med salt, peber og evt. et par dråber eddike.

7. Kom de stegte grøntsager i en skål, og vend dem med tomattern, olivenolie, lidt eddike, salt og peber.

8. Tør panden af, og varm den op igen. Tilsæt olie, og steg kødbollerne gyldne på alle sider ved høj varme, 5-6 min. i alt.

9. Damp imens palmekålen i en gryde med 1 cm vand i bunden i 4-5 min. Hæld vandet fra, og vend kålen med smør, salt og peber.

10. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt, og vend den med dampet palmekål, lidt eddike og 1-2 spsk. olivenolie, og smag til med salt og peber.

Servering
Anret couscous med palmekål i dybe tallerkener, top med kødboller og stegt grønt med tomat, og drys med za'atar.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her