Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Köfte med hasselback-kartofler og tomatsalat med feta

Köfte med hasselback-kartofler og tomatsalat med feta

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 2 bagekartofler (skuret og halveret)
  • 2 fed hvidløg (finthakket)
  • ½ bakke tomater (i skiver)
  • ½-1 rødløg (i tynde både eller ringe)
  • ½ pakke fetaost (i små stykker)
  • 1 hakkebøf af kalv
  • ½-1 brev bali-krydderiblanding (efter smag)
  • pose gulerødder (1 revet, resten i grove tern )

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • smør
  • eddike
  • mel (fx hvedemel)

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Skyl og klargør bagekartoflerne. Læg de halve kartofler med skærefladen nedad på et skærebræt, og skær tynde riller ca. ⅔ ned i hver kartoffel. 

3. Smelt en god klat smør i en gryde. Tilsæt 1 finthakket fed hvidløg og lidt salt og peber, og tag det af varmen.

4. Læg kartoflerne på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad med skærefladen nedad, og pensl dem med det smeltede smør. Steg dem i ovnen i ca. 35 minutter, til de er gyldne og møre.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret tomatskiverne på et fad, og fordel rødløg og feta over (gem lidt feta til farsen).  

6. Rør det hakkede oksekød med salt, peber, bali-krydderi, resten af hvidløget, revet gulerod, lidt smuldret feta og evt. ½-1 spsk. mel. Rør det godt sammen, og form så farsen til aflange köfter (kødboller) – ca. 4 cm lange.  

7. Opvarm en pande med lidt olivenolie og evt. lidt smør, og steg gulerodsternene let møre, ca. 3 minutter. Krydr dem med salt, peber og et par dråber eddike, tag dem af panden, og læg dem på en tallerken. Tør panden af. 

8. Opvarm panden igen, tilsæt olivenolie, og steg köfterne i ca. 3 minutter på hver side.

9. Kom gulerødderne tilbage på panden, og varm dem kort sammen med köfterne.

Servering
Spis köfte med stegte gulerødder, hasselback-kartofler og frisk tomatsalat med feta.

-