Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Köfte af gris med røde linser, peberfrugt-yoghurt og rødkålssalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose røde linser
  • 1 palermo-peberfrugt
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1 rødkål
  • 1 citron
  • 1 fed hvidløg
  • 1 pakke hakket grisekød
  • 1 brev istanbul-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Sæt vand over til linser, og skyl linserne grundigt. Skyl al frugt og grønt.

Røde linser
  1. Kog linserne i rigeligt vand i 10-15 min. De skal være lige akkurat møre uden at være kogt ud, så hold godt øje med dem. Hæld vandet fra, og vend dem med lidt salt.

Peberfrugtyoghurt
  1. Skær peberfrugten i meget små tern. Varm 1 tsk. olie op i en gryde, og steg peberfrugten i ca. 8 min., til den bruner let og er helt mør. Lad den køle af i en skål.

  1. Vend den afkølede peberfrugt i yoghurten, og smag til med salt og peber.

Rødkålssalat
  1. Snit rødkålen meget fint, eller riv den groft på et råkostjern (det sidste lyder måske mærkeligt, men sådan smager kålen også skønt!).

  1. Pres saften af citronen ned i en skål, og rør den med 1 tsk. olie. Vend rødkålen grundigt i dressingen, og smag til med salt og peber.

Köfte
  1. Pil hvidløget, og pres det. Ælt kødet med hvidløget samt lidt salt og 1-2 tsk. istanbul-krydderi. Form kødet til 4 aflange köfter (pølsefacon), ca. 8 cm lange.

  1. Varm en pande op, tilsæt 1-2 tsk. olie, og steg köfterne brune på alle sider ved middel varme, ca. 7 min. i alt.

Servering

Servér köfte med røde linser, rødkålssalat og yoghurt med peberfrugt.

-