Kokosris med citrongræs og frisk hvidløg serveret med stegt broccoli, lime og sesam
Ingredienser
- 3-4 cm ingefær
- 1 babosa-løg
- 1 stængel citrongræs
- ½-1 rød chili
- 1 frisk hvidløg med top
- 1 pose hvide jasminris
- 1 dåse kokosmælk
- 1 gul peberfrugt
- 1 broccoli
- 1 brev ristet sesam
- 1 lime
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Evt. soja
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyld også frugt og grønt.
Riv ingefær fint. Pil og hak løg. Snit den hvide del af citrongræsset fint. Skær chili i tynde ringe, og snit hvidløg fint.
Varm olie op i en gryde, og steg ingefær, løg, citrongræs, halvdelen af chilien og halvdelen af hvidløget i 2-3 min., uden at det tager farve.
Tilsæt ris og og kokosmælk, og kog op. Lad det simre under låg, til risene er møre, ca. 14 min.
Skær imens peberfrugt i tynde strimler. Skær broccoli i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker.
Varm olie godt op på en pande, og steg broccoli ved høj varme, til den er godt brunet og sprødmør, 4-5 min.
Tilsæt peberfrugt, og steg videre i 2-3 min. Tilsæt sesam og resten af hvidløget, og vend rundt. Smag til med salt eller evt. soja, hvis du har.
Skær imens lime i både.
Anret kokosris i dybe tallerkener, og top med stegt grønt. Drys med resten af chilien, og dryp med limesaft.