Korma-karry med tæmpeh, grøntsager og hvide ris
Ingredienser
- 1 pose hvide jasminris
- 1 porre
- 1 squash
- 1 pakke tæmpeh-tern
- 1 brev kokosmel
- 1 brev korma karry-paste
- 1 glas tomater med grøntsager
- ½ spidskål
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til ris, og skyl ris grundigt. Skyl også alt grønt.
Kom risene i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.
Flæk porre på langs, og skyl evt. en ekstra gang. Snit fint. Skær squash i små tern.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg først porre i 2-3 min. Den må gerne tage lidt farve.
Tilsæt tæmpeh, squash, kokosmel og karry-paste til gryden med porre, og steg videre i 3-4 min. Tilsæt tomatsauce, og lad retten simre i 6-8 min. Smag til med salt.
Snit imens spidskål fint, og marinér det let med en smule olivenolie, eddike, salt og peber.
Anret ris i en skål, og øs korma-karry over. Spis spidskål til.