Kornsalat med stegt grillost, citrus og fennikel
Ingredienser
- 1 pose perlespelt
- 1 pose solsikkekerner
- 1 fennikel
- 1 appelsin
- 1 mandarin
- 1 bundt palmekål
- 1 pakke grillost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Sæt vand over til perlespelt, og skyl alt grønt. Skyl også perlespel.
Kom perlespelt i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 12-15 min. Hæld overskydende vand fra.
Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande, og kom dem i en skål.
Flæk fennikel, og skær den i meget tynde skiver – gerne på et mandolinjern. Skræl appelsin og mandarin, og skær begge i tynde skiver. Vend appelsin og mandarin sammen med fennikel og lidt olivenolie, og lad det hele trække i 5-10 min.
Pluk palmekål, og snit den groft.
Varm panden fra solsikkekernerne op igen, tilsæt olie, og steg grillost ved middel varme, til den er brunet på begge sider, 2-3 min. på hver side,
Tag grillost af panden, og lad den hvile 5 min. Skær den derefter i mindre tern.
Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg palmekål ved høj varme, 1-2 min. Smag til med salt og sort peber.
Vend perlespelt med tern af grillost og blandingen af fennikel og citrus. Smag til med salt og sort peber.
Top kornsalaten med stegt palmekål og solsikkekerner.