Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Koteletter i fad med grøntsager, ris og fennikel-tomattopping

Koteletter i fad med grøntsager, ris og fennikel-tomattopping

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 squash (i tern)
  • 1 bakke piccadilly-tomater (i halve)
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding (efter smag)
  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 pakke svinekoteletter
  • ½-1 fennikel (i små tern)

Tjek at du selv har

  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 200 grader.

2. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

3. Skyl og klargør rødløg, hvidløg, squash og tomater, som angivet i ingredienslisten.

4. Kom rødløg, hvidløg, squash og halvdelen af tomaterne i et ovnfast fad, og vend det med lidt bombay-krydderi, olivenolie, salt og peber. Sæt fadet i ovnen, og bag grøntsagerne i 15 minutter.

5. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 minutter. Lad risene hvile i 5-10 minutter, og smag til med salt inden servering.

6. Drys koteletterne med lidt bombay-krydderi. Opvarm en pande med lidt olie, og brun koteletterne i ½-1 minut på hver side. Krydr med salt og peber.

7. Kom koteletterne i fadet til grøntsagerne efter de 15 minutter er gået, og hæld 1-1½ dl vand ved. Sæt fadet i ovnen igen, og lad det hele tilberede i 10-12 minutter.

8. Skær fenniklen i små tern. Vend fenniklen med resten af tomaterne, og smag til med lidt olivenolie, eddike, salt og peber.

Servering
Kom fennikel-tomattopping over risene, og server dem til koteletter og grønt i fad.

-