Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Koteletter i fad med ris og bagte majskolber

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose brune basmatiris
  • 2 majskolber
  • ½ pose gulerødder
  • 2 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 flaske mosede tomater
  • 1 pakke nakkekoteletter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Smør
Køkkentips

Koteletter i fad er en klassiker i mange familier, og mange har en holdning til, hvordan den præcist skal smage. Du kan fx røre lidt fløde i tomatsaucen, for at gøre retten ekstra cremet. Det kan også være lækkert at krydre tomatsaucen med tørrede eller friske krydderurter som fx oregano, timian, rosmarin eller basilikum.

Husk - til i morgen

Nu hvor du i dag har gang i ovnen, så bag også rødbederne til i morgen. Læg dem blot hele og med skræl i et fad med et lag groft salt i bunden, og bag dem i ovnen i ca. 40 min. Vend dem gerne undervejs. Lad dem køle af, og opbevar dem på køl til dag 4.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til ris. Skyl risene samt gulerødderne.

Ris og bagte majskolber
  1. Sæt risene over i 1 liter letsaltet, kogende vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 35 min.

  1. Læg majskolberne (med yderblade) i et ovnfast fad, og bag dem i ovnen i 30-35 min. (se husk til i morgen-afsnit).

Koteletter i fad
  1. Flæk imens gulerødderne, og skær dem i skiver. Pil løgene og hvidløgene. Hak løgene, og skær hvidløgene i tynde skiver.

  1. Varm olie og en klat smør op på en stor pande, og steg gulerødder, løg og hvidløg i 4-5 min.

  1. Hæld mosede tomater ved, kom 1 dl vand i glasset, og hæld også det ved. Varm det igennem i 1-2 min., og smag til med salt og peber. Kom det i et ovnfast fad.

  1. Varm ny olie op på panden, og brun koteletterne ved høj varme i 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og peber, og læg dem i fadet med grøntsager og tomatsauce, så saucen dækker kødet.

  1. Stil fadet med koteletter i ovnen, og bag det i 15-20 min.

  1. Lad de bagte majskolber køle af i 2-3 min. Pil yderbladene og trådene af, og del majsene på midten.

Servering

Servér koteletter i fad med ris, og nyd bagte majskolber med en klat smør og et drys salt til.

-