Koteletter i fad med tomatflødesauce, ris og grønkåls-topping
Opskrift
Ingredienser
-
2 poser hvide jasminris
-
2 pakker svinekoteletter
-
2 bægre fløde
-
1 flaske mosede tomater
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
eddike (fx æbleeddike)
Sådan gør du
Køkkennote: I denne uge er der rå og god grønkålstopping til dine koteletter i fad med tomat-flødesauce og ris. Hvis du har tid og lyst, kan du lave sprøde grønkålschips som topping eller snack i stedet. Her kommer en nem opskrift.
Rens grønkålen grundigt, og skær bladene i grove stykker. Vend grønkålen i olivenolie, og krydr med salt og peber.
Læg grønkålen i ét lag på en bageplade med bagepapir. Bag chipsene i ovnen 10-12 min. ved ca. 200 °C. Hold øje med din ovn, så de ikke bliver for mørke. Når chipsene er gyldne og knasende sprøde, er de færdige.
1. Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til ris, fx i en elkedel.
2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 1 liter kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.
3. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.
4. Varm en pande godt op med lidt olie, og brun koteletterne ved høj varme, ½-1 min. på hver side. Kom hvidløg på panden, når du vender koteletterne, krydr med salt og peber, og kom så koteletter og hvidløg i et ovnfast fad. Tør panden af.
5. Varm panden op igen med lidt olie, og steg løg og squash i et par minutter, til det bliver lidt blødt. Krydr med salt og peber.
6. Tilsæt fløde og mosede tomater samt ½-1 dl vand til panden, og kog det op ganske kort. Fordel tomatsauce og grønt over koteletterne i fadet, og kom halvdelen af peberfrugten henover. Sæt fadet i ovnen i 12-14 min.
7. Vend imens resten af peberfrugtternene med hakket grønkål, lidt eddike, olivenolie, salt og peber.
Servering
Anret ris på tallerkener, kom koteletter med tomatflødesauce ved, og drys grønkål-topping over.